​Ringkøbingvej 45​

7500 Holstebro

Tlf.: 22 34 00 85

​​

Dygtig og selvstændig vvs mand søges

​Har du fokus på kvalitet i dit arbejde, og har du en bred erfaring inden for VVS-området, så er det måske dig, vi søger...

Energi- og VVS-installatør John Thomsen er en veletableret vestjysk virksomhed, som udfører opgaver inden for solenergi og jordvarme, VVS- og blikkenslageropgaver og ventilation. Desuden varetager vi totalentrepriser for både private, virksomheder og det offentlige.

Om jobbet

Vi søger en ny medarbejder til et alsidigt job med alle aspekter af VVS/blikkenslageropgaver. Dine opgaver kommer til at omfatte...

◾Selvstændige installationer

◾Renovering af badeværelser

◾Jordvarmeanlæg

◾Vedligeholdelse af solvarmeanlæg

◾Nybygninger

◾Diverse VVS-opgaver og eventuelt blik

​Du skal både kunne arbejde selvstændigt med visse typer af opgaver og indgå i et teamsamarbejde med dine kolleger ved større projekter.

Du tilbydes job i en spændende virksomhed, hvor brancheudvikling er fremme og energirådgivningen er i høj kurs. Vi er et team af dygtige og engagede kolleger, som arbejder i et uformelt arbejdsmiljø. Vi er medlem af en brancherelevant organisation, og du er derved sikret gode arbejdsforhold og mulighed for efteruddannelse via kurser.

Der stilles en firmabil, telefon og computer til rådighed i arbejdet. Løn gives efter gældende overenskomst og personlige kvalifikationer.

Jobbet er på fuldtid, og du må påregne overarbejde i visse perioder, som enten kan afspadseres eller udbetales.

Om dig

Vi leder efter en medarbejder, som er uddannet inden for VVS-branchen med opdateret viden omkring nyere installationer. Det er vigtigt for os, at du har en god erfaring med i bagagen, da du forholdsvist hurtigt skal kunne varetage selvstændige arbejdsopgaver.

​Du trives med en travl hverdag med et raskt arbejdstempo og ansvar for egne opgaver. Du skal dog altid have fokus på kvaliteten af dit arbejde og kunne stå inde for udførelsen af pålideligt håndværk. Som person er du imødekommende, du er en god kollega og du bidrager til vores gode arbejdsmiljø med godt humør. Det forventes, at du har kørekort og kan fremvise en ren straffeattest.

​Mener du, at du er den rigtige medarbejder for os, så send os en ansøgning til : jt@energivvs.dk eller vores adresse, hvor du fortæller, hvorfor du er den rette til jobbet. Vi vil også gerne have alle relevante bilag som dokumentation for din uddannelse og eventuelt gennemførte kurser.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til indehaver John Thomsen på tlf. 22340085.

Hovedafdeling:

Aut. Energi- & VVS-installatør John Thomsen

Ringkøbingvej 45, Råsted - 7500 Holstebro

CVR: 18357836